Google er blevet for magtfuldt - det er på tide med et europæisk søgeindeks!

I denne uge tabte Google en appel mod en massiv EU-konkurrencebøde for at presse konkurrerende indkøbstjenester på sin søgemaskine. Bøden på 2,4 mia. euro blev udstedt i 2017, fordi Google viste sin egen shoppingtjeneste med prissammenligning øverst i søgeresultaterne, hvilket førte til en enorm ulempe for konkurrenterne. Uanset bøden har Google stadig så stor magt over vores søgeresultater, at det definerer, hvordan vi ser verden. Det er nødvendigt at ændre dette.

Googles magt

Størstedelen af europæerne bruger Google-søgning til at filtrere nettet. Den enorme markedsandel giver Google en enorm magt, som virksomheden tidligere - gentagne gange - har misbrugt.

I sin dom mod Google sagde domstolen: "Ved at favorisere sin egen sammenligningstjeneste på sine generelle resultatsider gennem en mere gunstig visning og placering, mens resultaterne fra konkurrerende sammenligningstjenester på disse sider blev forvist ved hjælp af rangordningsalgoritmer, afveg Google fra konkurrencen om de faktiske omstændigheder."

Bøden var oprindeligt blevet udstedt i 2017, hvilket dengang var en rekord (og også den første af tre antitrustbøder udstedt af EU i de seneste år). Men på grund af den langvarige retsundersøgelse kunne Google yderligere styrke sin dominerende stilling på markedet.

Shivaun Raff, der er administrerende direktør og medstifter af Foundem, en sammenligningstjeneste for shopping i Europa, som var med til at indgive den oprindelige klage mod Google, sagde "Selv om vi glæder os over dommen i dag, kan den ikke ophæve den betydelige forbruger- og konkurrenceskade, som Googles snigende praksis med manipulation af søgninger i mere end et årti har forvoldt forbrugerne og konkurrencen."

Ikke desto mindre har sagen skabt præcedens for, hvordan EU behandler relaterede klager over den fremtrædende plads, som Google giver sine egne kort, flyprisresultater og lokale virksomhedslister i sine søgeværktøjer.

Historien om EU vs. Big Tech

Den seneste afgørelse mod Google kommer midt i en række bestræbelser på at tøjle de store amerikanske teknologivirksomheder, herunder Google, Apple, Facebook, Amazon og Microsoft. Selskaberne er blevet beskyldt for at unddrage sig skat, kvæle konkurrencen, stjæle medieindhold og true demokratiet ved at sprede falske nyheder.

I øjeblikket arbejder EU også på loven om digitale markeder (Digital Markets Act (DMA)) for at regulere Big Tech bedre og begrænse de store (amerikanske) teknologivirksomheders magt. Lige nu kan store teknologivirksomheder holde og øge deres markedsandel ved at tilbyde standard-apps, standard-søgemaskiner osv. via deres produkter som f.eks. telefoner, browsere osv.

Kommissionens næstformand Margrethe Vestager sammenlignede omfanget af lovforslagene med indførelsen af de første trafiklys :

"Trafiklys blev udviklet som reaktion på en grundlæggende teknologisk innovation: opfindelsen af bilen. Og jeg tror, at ligesom dengang - for mere end 100 år siden - har vi nu en så stor stigning i brugen af internettet, at vi har brug for nye regler, der bringer orden i kaos."

Problemet er, at Google både er en tjenesteudbyder og en platform, og det er flere gange blevet bevist, at de har favoriseret deres egne tjenester på deres egen platform. Selvom Google indtil nu har måttet betale milliarder i bøder, synes praksis ikke at være stoppet helt.

Problemet med søgemaskinernes magt kan imidlertid have langt alvorligere konsekvenser end blot økonomiske.

Enormt potentiale for misbrug

I dag har Googles søgemaskine ca. 90 % af markedsandelen i Europa. Det er problematisk, da søgemaskiner er vores vindue til verden. Men det løser ikke engang problemet at bruge en alternativ søgemaskine.

Globalt set er der fire søgeindekser til rådighed: Google (USA), Bing (USA), Yandex (Rusland) og Baidu (Kina). Disse indekser anvendes af forskellige søgemaskiner, men resultatet - søgeresultaterne - defineres stadig af Google, Bing, Yandex eller Baidu, alt efter hvilken tjeneste der anvendes.

Yandex i Rusland og Baidu i Kina gør det klart, hvor ødelæggende søgemaskiners magt kan være. Her bliver indhold filtreret og censureret efter politiske ideer. I Kina kan man f.eks. ikke finde Tianmen-massakren, hvor studenterprotesterne blev slået voldeligt ned, via søgemaskinen Baidu.

På grund af manglende gennemsigtighed i deres algoritmer er søgemaskinerne særligt sårbare over for politisk og økonomisk manipulation. De kan misbruges som et instrument til meningsmageri, hvilket naturligvis er en enorm fare for demokratiet og ytringsfriheden.

Afhængighed af hemmelige algoritmer

Den måde, hvorpå rangordningsalgoritmerne fungerer, og hvordan de definerer rækkefølgen af søgeresultaterne, holdes hemmeligt af søgemaskineudbyderne. På den ene side er dette et forståeligt træk, for hvis algoritmerne var gennemsigtige og lette at forstå, ville stort set alle have mulighed for at manipulere søgemaskinernes præsentation af resultaterne. På den anden side gør de uigennemsigtige algoritmer det vanskeligt at forstå, om søgeresultaterne er fri for manipulation.

I princippet betyder det, at gennemsigtige algoritmer letter manipulation "udefra", mens ikke-gennemskuelige algoritmer muliggør manipulation "indefra", f.eks. fra søgemaskineudbyderen selv.

Europæisk søgeindeks

Alt dette tilsammen er en trussel mod Europa som et frit demokrati: Den måde, vi ser verden på, er afhængig af amerikanske virksomheder: Alphabet og Microsoft (moderselskaberne bag Google og Bing).

De oplysninger, der er tilgængelige på internettet, forvaltes af USA, Rusland og Kina, da de har et eller flere søgeindekser.

Det er udelukket at bruge russiske eller kinesiske søgemaskiner som alternativer på grund af deres åbenlyse censurering af politisk afvigende synspunkter.

Indtil videre findes der dog ikke noget europæisk søgeindeks. I betragtning af den enorme magt, som vi overlader til amerikanske virksomheder, er det på tide med et open source-søgeindeks, der er udviklet her i Europa.

Heldigvis er der allerede et initiativ, der arbejder på det, nemlig Open Web Index.

Et erklæret mål for Open Web Index er også at adskille indekset fra tjenesten:

"Ved at adskille indekset og tjenesterne kan et væld af tjenester, uanset om de eksisterer som søgemaskiner eller på anden vis, drives på en fælles infrastruktur. ... Mens tjenesterne har mulighed for at foretage deres egen yderligere indeksering for at forberede dokumenterne, leveres en vis avanceret indeksering også af den åbne infrastruktur. Da moderne søgemaskiner i høj grad er afhængige af brugsdata, indsamles disse data (mest fremtrædende er de søgeforespørgsler, der er dirigeret til indekset) desuden og stilles til rådighed til genbrug."

Årsager til det europæiske søgeindeks

Den digitale rettighedsorganisation Digitalcourage har samlet seks grunde til, at et europæisk søgeindeks er nødvendigt:

1. Europa ville ikke længere være afhængig af adgang til indekser fra USA, Rusland og Kina - og dermed styrke suveræniteten.
2. De europæiske love og værdier danner rammen for søgeindekset og dermed også for søgemaskiner og andre produkter, der er baseret på det. En mangfoldighed af søgemaskiner er fremmende for demokratiet i hele verden.
3. Der er mulighed for nye forretningsmodeller for søgemaskiner, som ikke er "pseudo-gratis til gengæld for brugerdata". Brugerne kunne f.eks. finansiere søgemaskiner efter eget valg - via abonnement, som et kooperativ eller via donationer.
4. EU kan sikre, at indekset kan anvendes på rimelige vilkår, og at der er sund konkurrence.
5. Vi er i øjeblikket afhængige af individuelle søgemaskiner, som ikke giver os mulighed for at se, hvordan deres søgealgoritmer og datasamlinger er opbygget. Det giver mulighed for manipulation og misbrug.
6. Adgang til data, information og viden kan i dag begrænses i henhold til den pågældende udbyders økonomiske eller politiske interesser.

Bryd Googles magt

Mens europæiske og amerikanske domstole forsøger at begrænse Googles magt, kan alle gøre deres del til dette: Start din rejse til deGoogle nu!

Se her, hvorfor det også er på tide at afskedige Gmail for gratis krypteret e-mail.